facebook icon

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Grib dagen

Grib Dagen er et projekt hvor Frivilligcenter Helsingør i samarbejde med Ældre Sagen og Helsingør Kommunes demenskonsulenter ønsker at højne livskvaliteten for pårørende til borgere med demens. Sammen deltager demensramte familier i trygge og meningsfulde gruppeaktiviteter i naturen og gennem kultur.

Projektleder Lene Ljungqvist fortæller: Formålet med projekt Grib Dagen er at øge livskvaliteten for demensramte familier. Dette vil vi gøre ved at tilbyde gruppeaktiviteter i trygge og meningsfulde rammer med udgangspunkt i deltagernes ønsker. Vi er sammen om ”et fælles tredje” hvor fokus ikke er på sygdom, men på at få nogle gode, fælles oplevelser sammen med andre. Vores aktiviteter inddrager natur og kultur som har en sundhedsfremmende effekt på alle mennesker.

De aktiviteter der tilbydes er blandt andet

  • naturoplevelser i nyttehaverne ved Flynderupgård
  • motionsture med historisk/kulturelt indhold
  • måltidsaktiviteter i relevante rammer
  • ture til inspirerende udflugtsmål
  • demenscafé

Demenscafé

Vi afholder demenscafé en gang om måneden i frivilligcentret. Caféens formål er at give demensramte familier gode oplevelser sammen og mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk. (Se folderen).

  • Kalender
  • Lokalebooking
  • bliv frivillig
  • Hjælp og rådgivning